,

Sofias historie – Der er altid en vej

Efter at have besøgt og haft kontakt med den ene fysioterapeut efter den anden omkring en armskade, var frustrationen på sit højeste. Blot 2 besøg senere hos RecoverFit, er Sofia nu smertefri og godt på vej til at komme sig helt.

De små ting der kniber

Sofias armskade stammer helt tilbage fra 2007.  Her lander hun forkert på en trampolin og brækker armen to steder. Sofia, der til dagligt arbejder som produktchef, fortæller, hvordan armskaden influerer hendes hverdag udenfor arbejdstiden. Her kan små ting være en udfordring. ”Det er alle de små ting i hverdagen. Alt fra lige at skulle lave noget finmotorik som f.eks. bare at lave perlekæde sammen med en af mine veninders børn eller at skulle tage af bordet. Det der med at holde tallerkener. Nogle gange så giver den bare efter, min arm. Sådan nogle små ting, som man ikke helt lægger mærke til, før man har en skade.”

En længere søgen efter effektiv behandling

”Samtidigt med det, fejloperer de mig inde på Aalborg Sygehus, hvor de skærer min nerve over, så jeg derefter ikke har følelse i tre-en-halv finger.” Nerveskaden i fingrene har hæmmet følesansen alvorligt i Sofias venstre arm og hånd. I perioden efter sin operation, går Sofia til genoptræning på Aalborg Sygehus, hvorefter hun sendes videre ud i det private.

Her forsøger flere fysioterapeuter hver især at finde en effektiv behandling til hende for armskaden. ”Det har bare været ’Gå hjem og træn det her træningsprogram, og så skal det nok blive bedre.’, og så har de prøvet at rykke lidt i armen, men de har ikke rigtigt vidst, hvad de har skulle stille op. De har alle sammen sagt, ’Jamen det skulle være blevet bedre nu, og hvis det ikke er blevet bedre nu, så kan vi ikke hjælpe dig.’”
Sofia har kontinuerligt kontakt med flere klinikker selv og via sin forsikring, dog uden held. ”Det var bare det samme, og det gad jeg bare overhovedet ikke.” Undervejs i sin søgen får Sofia en varm anbefaling om RecoverFit fra en veninde.

Genoptræning og behandling hos RecoverFit

Sofia ringer til RecoverFit og får en tid ved Claus dagen efter. Efterfølgende dag gennemgår de sammen hele kroppen. Hun får desuden lavet en grundig analyse af den venstre arm og alle problematikker, relateret til de steder, hvor hun har ondt.

Claus forklarer, hvorfor første samtale er meget vigtig. ”En af årsagerne til vi bruger ret lang tid er at finde ud af, hvad det er for en person, vi sidder overfor.”. Da Sofia på daværende tidspunkt har flere problematikker, viser den grundige fremgangsmåde sig effektiv i at behandle hende fra starten, idet hun udtrykker. ”Jeg kom med flere problematikker. Jeg havde også lidt ondt i skulderen, og jeg havde også noget musearmssyndrom (m.m.)”. Alt bliver gået igennem, hvorefter det fastslås, hvor der skal sættes ind. Nogle af tingene bliver lavet øjeblikkeligt. ”Ved min hofte lavede Claus en øvelse. Det var bare, ’så var den ligesom fikset’. Skulderen blev behandlet med akupunktur. Armen fik simpelthen bare et par tryk og så noget optapening og ellers instruktioner i, hvordan jeg skal rotere min arm rigtigt.”

En filosofi med fokus på mennesket

Claus fortæller, hvordan Sofias træning bliver monitoreret tæt for at sikre de optimale resultater. ”Lige nu er hun i en træningssituation, hvor vi egentlig styrer hendes træning relativt stramt for at få hende op på niveau.  Derefter, så kører vi på.” Sofia beskriver sin oplevelse hos RecoverFit i positive vendinger. ”Meget grundige og nogle som ikke bare fokuserer på skaden, man har med at gøre, men som kigger på det menneske, man står overfor og kigger på, ’hvad er det, at det menneske kæmper med? Hvad har mennesket af ressourcer’?, hvor man så bagefter får strikket noget sammen, der passer til lige præcis mig, og det jeg har at komme med.”

Sofias afsluttende bemærkning pointerer det væsentlige koncept hos RecoverFit; nemlig at vi lærer personen at kende for at opnå det bedste resultat.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *