Grundtræning off-season fase 1
Skadesforebyggende grundtræning
I denne serie af videoer vil vi kigge på grundtræningen i off-season. Ikke den cardiobaserede del men derimod den del, der for de fleste er lidt mere kedelig; nemlig styrke og stabilitetstræningen.
Tit og ofte bliver styrketræning set som et nødvendigt onde for at undgå skader, men med den rette træning vil det kunne øge performance i løbssæsonen.
Forbedringen i performance har 2 markante fordele. Den første og mest logiske er at du er stærkere, når du skal løbe, cykle, eller svømme og derved har mere power, hvilket gør, at du kommer hurtigere afsted.
Den anden fordel er, at ved at undgå skader, vil den samlede træningsmængde kunne øges, og det er i sidste ende dem, der får trænet mest, som løber med sejren i sidste ende.
Jeg kalder det grundtræning, da jeg mener, det er lige så vigtigt som den grundliggende sportsspecifikke træning.
De 4 faser
Jeg har valgt at dele det op i 4 faser. Datoerne er cirkatider, da det afhænger af løbskalenderen.
1: Off-season: opbygningsfasen. Periode 1.11-15.1. Mange gentagelser – lettere vægt.
2: Grundsæson: Opbygning og powerfasen. Periode: 1.15 – 1.3. Færre gentagelser- tungt.
3: Forsæson: Konsolideringsfase. Periode: 1.3 – 1.5. Tilpasning til specifik træning.
4: Sæson: Vedligeholdsfasen. Periode: 1.5 – 1.10. Fortsat arbejde med svage punkter.
Træningen vil fylde mest i opbygningsfasen, hvorefter den gradvist vil blive mindre tidskrævende, indtil det er den essentielle del, der er tilbage i sæsonen.
De første videoer vil omhandle nogle af de basisøvelser, der vil ligge i off-season.
Husk, det vil altid være individuelt, hvad der præcist skal arbejdes med, men hvis du laver de her øvelser, så har du et godt udgangspunkt.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!