Henriks historie – Fra skrækskade til cykelklar igen på rekordtid
D. 5. juni 2018 er Henrik er ude og køre mountainbike. Denne tur ender dog med et dobbelt brud på hofteskålen, et skadet korsben og to brækkede ribben. Fire måneder senere er han tilbage på cyklen – fra skrækskade til cykelklar igen på rekordtid.
Lang vej til tilbage
Som erfaren rytter kender Henrik sin cykel, og han ved hvordan banerne skal angribes, men denne gang er han bare uheldig. På vej ned af en bakke, skal han undvige et stykke træ, men noget usædvanligt underlag gør, at han mister herredømmet over cyklen, ryger over den og brækker hofteskålen to steder, skader korsbenet og brækker to ribben. Til dagligt arbejder Henrik i en boligforening, og skadens omfang betyder, at han må udføre sit arbejde bedst muligt fra sin kørestol de første to måneder efter uheldet.
En smertefuld opstart
På sygehuset forsøger de at få ham til at gå lidt igen, dog uden held. ”Det lykkedes ikke rigtigt. De kunne ikke forstå, at jeg ikke kunne gå der.”. Smerten får Henrik til at overkompensere på det ene ben, hvilket går ud over det andet. ”Det gjorde så, at det andet ben, hvor skaden var i hoften, hang og hoppede op og ned, og så gik musklerne i krampe omkring bruddet, og det gjorde bare pisse ondt.”. Henrik bliver efterfølgende indlagt på Farsø Sygehus med noget genoptræning i en lille uges tid. Her responderer han for første gang positivt på behandlingen, idet han formår at komme op og gå med en rollator. Da han kommer på krykker, skal Henrik så vælge en fysioterapeut til at fortsætte hans genoptræning.
Fysioterapi med service udover det sædvanlige
Henrik har tidligere været andetsteds i Aalborg ved fysioterapi, men valgte RecoverFit til denne skade, fordi han havde hørt godt om klinikken, og fordi det var tæt på hans bopæl. Det usædvanlige viser sig ved, at Henrik, der jo er dårligt gående, ikke behøver komme på klinikken selv. Claus fra RecoverFit tager nemlig selv ud til Henrik, hvor de får snakket over en kop kaffe om, hvordan skaden skal gribes an. Claus forklarer: “Jamen Henrik skulle først og fremmest genvinde sin styrke, så han kunne begynde at støtte på benet igen. Derefter har vi stille og roligt arbejdet ham op.”. Om RecoverFits hjemmebesøg siger Henrik: ”Det havde jeg slet ikke regnet med. Det synes jeg var enormt positivt. Hans måde at være fysioterapeut på og skabe den her genoptræning, synes jeg var vældig interessant. Det var en rigtigt god samtale, vi havde.”.
En første konsultation med tryk på
Om første konsultation siger han: ”Det gik rigtigt stærkt. Han undersøgte mig, og efterfølgende satte han mig op på en Watt-cykel. Jeg troede ikke, jeg kunne noget som helst, men jeg satte mig op på cyklen, og så begyndte jeg bare at cykle. Det havde jeg ikke turdet gøre, hvis ikke Claus havde sagt det.”. Henrik cykler uden smerter under sessionen, og allerede i oktober 2018 er han tilbage på sin mountainbike. ”Alt i alt er det gået rigtigt stærkt, og det skyldes helt sikkert den træningsform, Claus har budt mig. Han viste mig nogle øvelser jeg skulle lave til at styrke og smidiggøre minhofte og knæ.”. Resultaterne efterfølgende har været meget positive for Henrik, der også selv har ydet en fornem og målrettet indsats.
Det har ifølge Claus været vigtigt i genoptræningen. “Henrik har også været rigtig god til at træne og har haft god effekt af træningen. Han har allerede trænet tidligere, så det var relativt nemt at give ham noget meningsfuldt ift. hvad han måtte. Fordi Henrik elsker at køre mountainbike, spurgte han om jeg ville hjælpe med at forbedre han præstation der, og det ville jeg gerne. Så jeg sammensatte et program til ham med fokus på de problematikker, der er ved mountainbike. Noget tungt, noget sprint, nogle hårde intervaller på cyklen herude for at simulere, hvad han skal ud og lave.”.
Effektivt og funktionelt
Efter de 4 måneder havde Henrik hverken smerter på cyklen eller på arbejdet, og han arbejder nu stadig med at styrke musklerne. ”Jeg vil tro om en måneds tid, så er det ved at være på fuldt drøn igen.”, sagde han dengang. Om oplevelsen med RecoverFit forklarer Henrik: ”Den har været fantastisk, fordi Claus har simpelthen hjulpet mig til, hvor jeg er nu. Hvis det bare havde været traditionel fysioterapi, hvor de går ind og mærker efter, og man så bare får lov til at gå ud i et træningscenter og lave en eller anden øvelse, så havde det ikke været helt det samme. Utroligt effektivt og funktionelt.”. Om resultaterne siger Claus: “Nu er der bestemt ingen problemer, Henrik kører stærkere, end han har gjort i 2 år og føler sig bedre kørende generelt”.
Henrik er for længst over sin fysioterapeutiske genoptræning, men har ønsket at fortsætte ved RecoverFit til sin almene træning af mobilitet og smidighed. Imens, giver han den gas på banerne igen nu, uden smerter.
Læs også om her, hvordan Sofia overkom en længerevarende skade med effektiv procedure fra RecoverFit.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!